Grammatisk mini-encyklopædi

Ved Sten Stenbæk

Fjerritslev Gymnasium

 

 

A

Absolut Absolutte konstruktioner er konstruktioner uden finit verbum. På latin er absolutte konstruktioner (absolut ablativ) meget almindelige. På dansk findes de sjældent, men dog undertiden, især i ældre sprog. På engelsk anvendes absolutte konstruktioner undertiden, især som faste vendinger i fortællende sprog.  (fx First he skinned the animal and took out the entrails. This done he cut it into pieces.) Se også komparation

Adjektiv: Adjektiver lægger sig til andre led, normalt substantiver og pronominer. Der er 2 måder hvorpå et adjektiv kan være knyttet til et overordnet led: 1. Som attributivt adjektiv 2. Som prædikativt adjektiv. Attributive adjektiver lægger sig direkte til det overordnede led fx sådan:

 

       Eks.                      Hun er en sød pige.

      

       Medens et prædikativt adjektiv fungerer som subjektsprædikat eller objektsprædikat

       Eks.                      Pigen er sød (subjektsprædikat)

                                   Læreren kalder eleverne dumme (objektsprædikat)

       Nogle opererer også med betegnelsen frit prædikat eller løst omsagnsled. Det er et led hvor koblingen mellem adjektivet og det overordnede led er underforstået.

 

Eks.                      Glad og udhvilet vågnede han næste morgen.

Meningen er selvfølgelig at da han vågnede næste morgen, var han glad og udhvilet.

 

Når man oversætter til fremmesprog, er det vigtigt at skelne mellem adjektiver og adverbier. Hvis du er i tvivl, så check om det pågældende ord står prædikativt eller attributivt. Hvis ingen af delene giver mening, er det sandsynligvis et adverbium.

At skelne mellem attributive og prædikative adjektiver er vigtigt på engelsk, hvor en række adjektiver kun kan være enten det ene eller det andet, fx drunk (prædikativt) og drunken (attributivt). Se også ordklasser.               

Adverbium: Adverbier kan være både temmelig fast og ret løst knyttet til andre led eller hele sætningen. De kan knytte sig til verber, adjektiver, adverbier og hele sætninger.

      

       Adverbier siger noget om tid, sted, måde, grad eller noget om hele sætningen.

      

       Eks.    Tid:            Han kommer snart

                 Sted:          Hun bor hjemme

                 Måde:         Hun lo hjerteligt

                 Grad:         Peter er meget klog

                 Hel sætning:   Måske ses vi

      

       Mange adjektiver kan omdannes til adverbier ved at tilføje –t.

      

Eks.    En smuk sang à hun synger smukt

Ved gradsadverbier vælger man selv om man ønsker at tilføje –t ved adverbiumsdannelse.

Det var rigtig(t) godt.

        Se også ordklasser.

 

Akkusativ med infinitiv (se nexus)

 

Analyse: Sætningsanalyse er en opløsning af en helsætning i dens forskellige sætningsled. Sætningsanalyse beskæftiger sig ikke nødvendigvis med ordklasser. Se syntaks.

 

Artikel (kendeord) På danske findes der følgende artikler :

                                Ubestemt fælleskøn :                    en                       en dreng

                                Ubestemt intetkøn:                       et                       et hus

                                Bestemt fælleskøn                        -en                      drengen

                                Bestemt intetkøn                          -et                      huset

                                Bestemt pluralis                            -ene                    drengene, husene

           (Efterstillet artikel er et specielt dansk fænomen og er ikke særligt almindeligt blandt verdens sprog)

          Når der knytter sig et adjektiv til et bestemt substantiv, anvendes i stedet for den bestemte form af artiklen afsvækkede former af de demonstrative pronominer.

                                Bestemt fælleskøn                        den                     den store dreng

                                Bestemt intetkøn                          det                     det store hus

                                Bestemt pluralis                            de                      de store drenge, de store huse

          Om den, det og de skal opfattes som foranstillet bestemt artikel eller som demonstrativt pronomen, afgøres lettest ved at oversætte til engelsk. Hvis den, det el. de oversættes med the er det artikel (kendeord), men hvis de oversættes med that, those, this  el. these, er der tale om demonstrativt pronomen (påpegende stedord).

          Ikke alle sprog har artikler. Latin og fx swahili har ikke artikel.

 

Attributiv, se adjektiver   

                

B

Bindeord, se konjunktioner og ordklasser

Biord, se adverbium og ordklasser

Bisætning (ledsætning) se sætning

C

 

D

Dativobjekt, se syntaks

Diatese: Aktiv kaldes den form af verbet der anvendes når subjektet udfører eller udførte en handling.

       Eks.                      Hunden spiser maden

                                   Hunden spiste maden

       Passiv kaldes den form af verbet der anvendes når objektet gøres til subjekt, dvs. at subjektet i en passiv sætning er genstand for handlingen, - der foretages noget med subjektet.

       Eks.                      Maden bliver spist af hunden

                                   Maden spises af hunden

                                   Maden blev spist af hunden

                                   Maden spistes af hunden

       På dansk dannes passiv i præsens og imperfektum på 2 måder: (1) ved at tilføje –s til verbets grundform, (2) ved omskrivning med blive + perfektum participium af verbet.. I perfektum og pluskvamperfektum dannes passiv altid vha. at være + blevet.

      

Eks                       Hunden har spist madenà               Maden er blevet spist af hunden

For at omskrive en sætning fra aktiv til passiv kan du anvende følgende model (N står for substantivisk størrelse, pp for perfektum participium):

N₁ + (verbum +tid) + N₂  à N₂  + (blive + tid) + (verbum +pp) + af + N₁

Kunderne roste betjeningen à Betjeningen blev rost af kunderne

      

E

Egennavn (proprium) se ordklasser

Ejefald (genitiv) se kasus

F

Finit, se infinit

Forholdsord  (præposition) se præposition

Formlære  (morfologi) se morfologi

 

G

Genstandsled  (akkusativ objekt) se syntaks

Gradbøjning se komparation

 

H

Handleform (aktiv) se aktiv

Hankøn (maskulinum) se køn

Helsætning  se sætning

Henførende (relativ) se relativsætning

Hensigtsbisætning (final sætning) se sætning

Hensynsfald (dativ) se kasus og syntaks

Hensynsled (dativobjekt) se syntaks

Hovedsætning se sætning

Hunkøn (femininum) se køn

Hypotakse (underordning) se konjunktioner

 

I

Infinit: Verbernes former kan opdeles på flere forskellige ledder. En praktisk inddeling er at skelne mellem finitte (sætningsdannende) og infinitte (ikke-sætningsdannende) former. De finitte former er altså de former der kan stå som verballed i en sætning, og som knytter sig til et subjekt (evt. et underforstået subjekt). Finitte former står i tid. Infinitte former kan ikke alene være verballed. På dansk er de infinitte former følgende: infinitiv, præsens participium og perfektum participium. På latin findes derudover: futurum participium, 1 og 2 supinum, gerundium og gerundiv.

Infinitiv: (navnemåde) fx (at) spise, (at) være, (at) kommunikere

Intetkøn  (neutrum) se køn

Intransitiv se transitiv

Inversion  (omvendt ordstilling) se omvendt ordstilling

 

J

K

Kardinaltal (=mængdetal, se ordklasser)

Kasus (fald) Kasus er den betegnelse man anvender for de bøjningsformer som en række såkaldte syntetiske sprog anvender til at angive grammatiske sammenhænge.  De indoeuropæiske sprog var oprindeligt alle kasussprog, men hos de fleste af dem er langt de fleste kasusbøjninger forsvundet.  De slaviske sprog anvender stadig i udbredt grad kasus, ligesom kasus også findes i tysk.

          Latin er det kasussprog som traditionelt læses i gymnasiet. Latin har 6 kasus som angivet nedenfor

 

BETEGNELSE	DANSK BETEGN.	ANVENDELSE
NOMINATIV	NÆVNEFALD	Subjekt og subjektsprædikat
VOKATIV	TILTALEFALD	Tiltale
AKKUSATIV	GENSTANDSFALD	Akkusativobjekt, styrelse for præp.
GENITIV	EJEFALD	Knytter ordet til et substantiv
DATIV	HENSYNSFALD	Dativobjekt (hensynsled)
ABLATIV	?	Fjernelse, middel, sted

 

           Det anbefales kraftigt kun at anvende de latinske betegnelser

           Kasussprog adskiller sig fra positionssprog ved at ordstillingen i den enkelte sætning ofte er underordnet.

 På dansk findes der i substantiverne kun to kasus: nominativ og genitiv. Genitiv dannes ved at tilføje -s til ordet efter de øvrige bøjningsendelser:

 

Betegnelse	sing. ubestemt	sing. bestemt	plu. ubestemt	plu. bestemt
NOMINATIV	kat	katten	katte	kattene
GENITIV	kats	kattens	kattes	kattenes

 

På dansk findes der rester af andre kasus i visse pronominer, fx de personlige pronominer.

 

NOMINATIV	Jeg	Du
AKKUSATIV	Mig	Dig
GENITIV	Min	Din

 

Også på dansk angiver kasus grammatiske sammenhænge. Der er jo stor forskel på (1) Du elsker Peter og (2) Dig elsker Peter.

 

Kendeord (artikel) se ordklasser

Komma På dansk finder der i dag kun et sæt kommaregler, som er identisk med hvad der traditionelt er blevet kaldt grammatisk el. gammelt komma, men som dog inkorporerer, som en mulighed, træk af  Nyt Komma. For en mere udtømmende redegørelse for dansk kommatering henvises til www.almensprogforstaaelse.dk/dokumenter/kommaregler.htm

Komparation (gradbøjning) De fleste adjektiver kan kompareres (gradbøjes). Der findes 3 grader:

 

1. Positiv (grundformen el. 1. grad, fx sød)

2. Komparativ (2. grad, der tilføjes –ere el. –re, fx sødere)

3. Superlativ (3. grad, der tilføjes –est el. –st, fx sødest)

 Positiv er grundformen. Komparativ udtrykker en højere grad. Superlativ udtrykker den højeste grad. Absolut komparativ udtrykker ikke en sammenligning, men angiver en forholdsvis høj grad. ( fx en yngre mand, en bedre middag). Absolut komparativ findes ikke på engelsk. Absolut superlativ udtrykker heller ikke en sammenligning, men blot en meget høj grad. (Findes på dansk i 'fedest').

Konjunktion (bindeord) er ord der forbinder ord, led eller sætninger. Der er to slags (1) sideordningskonjunktioner og (2) underordningskonjunktioner. Sideordning kaldes undertiden paratakse og underordning hypotakse.

       Sideordningskonjunktioner forbinder led eller sætninger af samme slags eller værdi, fx to hovedsætninger, to verber eller to substantiver.

      

       Eks.                      Han spiller tennis, og hun læser i en bog    (2 hovedsætninger)

                                   Han spiller tennis og går til fodbold           (2 verber)

       Underordningskonjunktioner underordner ledsætninger under helsætninger (hovedsætning) eller andre ledsætninger. Der findes mange forskellige slags underordningskonjunktioner, som inddeles i forskellige grupper efter brug og betydning. Se også ordklasser og sætninger.

Konjunktiv (forestillende måde) bruges om verbalformer der forholder sig irreelt til virkeligheden, altså til at angive ting der måske vil finde sted. kunne finde sted eller burde finde sted. Et sætning som fx: Hvis han havde ringet hjem, ville han kunne have fortælle sin kone at han blev forsinket. Sådan en sætning vil på latin og tysk stå i konjunktiv.

Kopula bruges om verber der tager subjektsprædikat (kopulative verber). Kopula funger som en slags lighedstegn (eller ulighedstegn). Det mest almindelige kopula er verbet ’at være’, men også verber som ’forekommer’. ’synes’, ’ligner’ og ’bliver’ er kopula. Se også subjektsprædikat under syntaks og transitiv.

Kort tillægsmåde (perfektum participium) se participium.

Kryds og bolle se syntaks

Køn Mange sprog har køn. De indoeuropæiske sprog havde oprindeligt, ligesom latin, 3 køn: maskulinum (hankøn), femininum (hunkøn) og neutrum (intetkøn). Tysk har stadig disse tre køn. På engelsk fandtes der også engang køn, men det forsvandt allerede i middelalderen. På dansk har vi stadig 2 køn: Fælleskøn (som er maskulinum og femininum der er vokset sammen) og intetkøn (det oprindelige neutrum). På fx italiensk er maskulinum og neutrum groet sammen til ét køn, mens femininum er bevaret. Der er meget ringe sammenhæng mellem køn og betydning. Et ords køn er bestemt først og fremmest af ordets historie snarere end af dets betydning.

 

                Vi tænker ofte på køn som næsten naturgivet, men en lang række ikke-indoeuropæiske sprog har ikke køn i vores forstand, men deler alligevel ord op i klasser hvortil der knytter sig helt bestemte kendeord (artikler) og bøjningsformer af fx både adjektiver og verber.

L

Ledsætning (bisætning) se sætning

Lideform (passiv) se diatese

 

M

Morfologi (formlære): er læren om de forskellige ordklassers grammatiske former. At det fx på dansk hedder: et hus, huset, huse, husene og skrive, skrev, skrevet er eksempler på morfologi. Dette web-sted indeholder også en enkel latinsk morfologi.

 

N

Navnemåde (infinitiv) se verbum

Navneord (substantiv) se ordklasser

Nexus: er det forhold der eksisterer mellem et subjekt og dets verballed. I sætningen 'Hunden bider' er forholdet mellem 'Hunden' og 'bider'  en neksus. Man anvender også betegnelsen nexus om de tilfælde hvor der er tale om logisk subjekt og verbum. I sætningen ’

Jeg så hende komme’

er der således to nexus: ’jeg så’ og ’hende komme’.

På latin anvendes denne sidste konstruktion meget. En sådan sekundær nexus kaldes akkusativ med infinitiv.           

Numeralier (talord) se ordklasser

 

O

Omvendt ordstilling (inversion): betyder at verballeddet i en given sætning kommer før subjektet. På dansk er inversion meget almindeligt da dansk konstrueres med omvendt ordstilling hvis sætningen ikke begynder med subjektet. Et hvilket som helst ord eller udtryk ( bortset fra konjunktioner) først i sætningen, undertiden kaldet forfeltet, forårsager på dansk inversion.

 

       Eks.                      Petersen skal have gæster i morgen                   (ikke inversion)

                                   I morgen skal Petersen have gæster                   (inversion)

                                   Jeg kommer nu                                                (ikke inversion)

                                   Nu kommer jeg                                                (inversion)

På engelsk er der kun meget sjældent inversion (kun hvis sætningen indledes med et begrænsende eller et benægtende udtryk. Se din engelske grammatik under ordstilling.) Dette giver anledning til mange ordstillingsfejl når danskere skal skrive engelsk.

 

Ordføjning (syntaks) se syntaks

Ordklasser: Ord inddeles i ordklasser efter sætningsfunktion. Herunder finder du en skematisk oversigt over de forskellige ordklasser.

 

Betegnelse	Hjælp til bestemmelse	Eksempler
VERBUM (udsagnsord)	Prøv at sætte ’at’ eller ’jeg’ foran ordet.	gå, leve, antage, blev, programmere, løbe
SUBSTANTIV (navneord)	Prøv at sætte ’en’ eller ’et’ foran ordet eller bag ved ordet. Kan det sættes i pluralis?	Hus, bil, have, eksamen, informationsteknologi, hest,
PROPRIUM (egennavn)	Person og stednavn. Skrives med stort i en tekst. Underafdeling af substantiver	London, Peter, Trofast, Ålborg
ADJEKTIV (tillægsord)	Knyttes til substantiver eller pronominer enten attributivt (direkte) eller prædikativt (som omsagnsled)	Sød, blå, spændende, skør, intelligent
PRONOMEN (stedord)	Står i steder for substantiver	Jeg, han, de, dette
ADVERBIUM (biord)	Knyttes til verber, adjektiver, andre adverbier og hele sætninger	smukt, senere, ganske, naturligvis
PRÆPOSTION (forholdsord)	Små ord der sættes foran en styrelse. Se mere under præposition.	Mod, fra, til, mod, under
KONJUNKTION (bindeord)	Binder ord og sætninger sammen.	Og, men, fordi, eftersom, da
ARTIKEL (kendeord)	Sættes foran eller bag et substantiv for at gøre det bestemt eller ubestemt	En hest – hesten Et substantiv – substantivet De gode nyheder The horse
TALORD (numeralier)	Angiver antal (mængdetal) eller rækkefølge (ordenstal)	2, 24, tolv femte, fyrretyvende
INTERJEKTION (udråbsord)	Ord er ikke indgår i grammatisk sammenhæng	Åh, av, ih, juhuu
INFINITIVSMÆRKE	At (engelsk to)	At (fx at læse lektier)

 

Ikke alle sprog har de samme ordklasser, men de ovenstående er dem vi bruger til beskrivelsen af dansk og en række andre europæiske sprog.

 

P

Participium (tillægsmåde): På dansk er der to slags participier (1) præsens participium (lang tillægsmåde) og (2) perfektum participium (kort tillægsmåde).

      

       Eks.                      I skrivende stund          (præsens participium)

                                   Et flot skrevet brev      (perfektum participium)

       Som det fremgår, er præsens participium aktiv og perfektum participium passiv.

       På latin er der tre participier: (1) præsens participium (2) perfektum participium og (3) futurum participium. Futurum participium er ligesom præsens participium aktivt.

Passiv (lideform) se diatese

Pronomen (stedord) Pronominer er ord der kan stå i stedet for andre ord. I nogle tilfælde (demonstrative pronominer) anvendes de til at påpege eller fremhæve andre ord.

       Pronominer kan deles op i følgende grupper:

• Personlige pronominer fx  jeg, ham , vi, dem

•  Possessive pronominer (ejestedord) fx min, hans, vores

•  Refleksive pronominer (tilbagevisende stedord) sig, sin/sit/sine

•  Reciprokke pronominer (gensidigt tilbagevisende stedord) hinanden, hverandre

•  Demonstrative pronominer (påpegende stedord) fx den, dette, begge

•  Interrogative pronominer (spørgende stedord) hvem, hvad, hvilken

•  Relative pronominer (henførende stedord) der, som, hvis

•  Indefinitte pronominer (ubestemte stedord) fx man, én, nogen

 

Denne opdeling i forskellige slags pronominer er ikke nødvendigvis gældende for alle sprog, men dækker, foruden dansk, f. eks. også meget godt latin.

Propium (egennavn) se ordklasser

Prædikat se syntaks og adjektiv

Præpositioner(forholdsord) Præpositioner er ord der anvendes til at angive sted, middel, retning o. lign altså hvorfra, hvortil, ved hjælp af hvad osv. En klassisk måde at afgøre om et ord evt. kunne være en præposition er fluemetoden, som illustreret af tegningen her

       Alle de ’forhold’ der kan være mellem fluen og kassen (fx Fluen er/bevæger sig over/ til/ mod/ fra/ ved/ under/ i kassen) er præpositioner. Se også ordklasser.

Præpositionsforbindelser (forholdsordsled): består af en præposition og en styrelse (subst. pron. el andre substantiviske størrelser som infinitiver og hele sætninger):

      

       Eks:                      Han bor i København

                                   Lad os gå med Peter i byen

Vi håber på at bestå eksamen

Vi håber på at vi består eksamen

                                  

       Præpositionsforbindelser er adverbialer. I nogle tilfælde indgår præpositionen i tæt forbindelse med et verbum:

      

       Eks.                      Han ser op til sin træner

       I sådanne tilfælde analyserer man formelt udtrykket som en præposition, men det kan argumenteres at det giver bedre mening at sige at se op til er verballed og sin træner er objekt.

Præpositionsforbindelse se syntaks og præposition.

Q

R

Relativsætning (henførende sætning) relativsætninger er sætninger indledt med et, eventuelt udeladt, relativt pronomen. Relative sætninger er ledsætninger og har adjektivisk funktion (dvs. de lægger sig til substantialer)

      Relativsætninger kan deles op i to slags: 1. parentetiske relativsætninger og 2. bestemmende relativsætninger.

 

Parentetiske relativsætninger er karakteriseret ved at kunne udtages af den overordnede helsætning uden at denne i væsentlig grad ændrer betydning eller karakter. Den relative sætning er at betragte som et stykke ekstra information der ligger ud over den øvrige information i helsætning og ikke udgør en integreret del af denne. En god måde at afgøre om en sætning er parentetisk eller bestemmende, er at forsøge at indsætte ’for øvrigt’ i den relative bisætning. Hvis det virker naturligt er sætningen parentetisk.
 

                Eks. Bestemmende:

Den (,) der ikke sparer, bliver aldrig rig.

Hun er glad for den ring (,) han gav hende.

Er der to (,) der står sammen, så er det de Konservative og Venstre

 

Parentetisk:

                         Præsidenten, der lige var vendt hjem fra Kina, mødte pressen i det ovale værelse.

                         Når du kommer til byen, så besøg også kirken, som er fra det 12. årh.

 

       Undertiden er sådanne sætninger tvetydige. Hvad betyder f. eks. denne sætning:

 

                 Eks. Bønder (,) der har alt for store grisefarme, udgør en trussel for miljøet.

 

       Enten betyder den: Bønder har gennemgående for store grisefarme og udgør derfor en trussel (Parentetisk). Eller også betyder den: Det er kun de bønder hvis grisefarme er for store, der udgør en trussel. (Bestemmende)

       Ifølge de nye kommeregler kan der sættes komma foran bestemmende relativsætninger. Foran parentetiske relativsætninger skal der sættes komma. For en mere udtømmende redegørelse for dansk kommatering henvises til www.almensprogforstaaelse.dk/dokumenter/kommaregler.htm

S

Sideordning (paratakse) se konjunktioner

Stedord (pronomen), se ordklasser

Substantiver (navneord) se ordklasser

Syntaks (ordføjningslære, sætningsanalyse) Syntaks kommer af græsk syn + taxis og betyder sammensætning.

Syntaks er altså læren om hvordan ordene sættes sammen. Når man skal beskrive en sætnings konstruktion, altså analysere den, bruger man betegnelsen led om sætningens bestanddele. Et led består af et eller flere ord. Herunder er der en skematisk oversigt over de led som man anvender i traditionel grammatik.

 

 

Betegnelse	Tegn	Beskrivelse	Eksempel
VERBALLED (udsagnsled)		Man kan sætte ’jeg’, ’han’ el. ’at’ foran ordet.	Hunden bider
SUBJEKT (grundled)		Spørg om hvem der foretager handlingen. Prøv at sætte ’jeg’ ind i stedet	Hunden bider
SUBJEKTSPRÆDIKAT (omsagnsled til grundled)		Findes ved kopula, dvs. verber der fungerer som en slags lighedstegn	Hunden er en labrador
OBJEKT (genstandsled)		Spørg ’hvem/hvad’ + verballed + subjekt	Hunden spiser maden
OBJEKTSPRÆDIKAT (omsagnsled til genstandsled		Findes ved verber af typen ’kalde/se ud som’ o. lign. Sætter lighedstegn mellem objekt og objektsprædikat	De kalder hunden Trofast
DATIVOBJEKT (hensynsled)		Spørg ’til hvem/hvad’ + verballed + subjekt + objekt	De giver hunden mad
ADVERBIALLED (biled)		Angiver tid, sted, måde, grad	Hunden spiser maden hurtigt
PRÆP. FORBINDELSE (forholdsordforbindelse)		Er en underafdeling af adverbialled	Hunden spiser maden i haven

      

Kun verber kan være verballed. Substantiver, propier, pronominer, infinitiver og ledsætninger kan være subjekt, objekt, subjektsprædikat og objektsprædikat. Substantiver, proprier og pronominer kan være dativobjekt. Adverbier og præpositioner + styrelse er adverbialled/adverbialer.

        Tegnene i 2 kolonne er det traditionelle tegn til at sætte ’kryds og bolle’.

       En sætning forsynet med kryds og bolle kan fx se sådan ud:

 

Måske	har	Louise	givet	hunden	kattens mad	i en skål
Adv.	verb.	subj.	verb.	dativ obj.	akk. obj	præpositionsforbindelse

 

 

Sætning: En sætning består af et eller flere ord/led der indgår i en grammatisk forbindelse. Minimumskravet til en sætning er et verballed. Fx er ’Kom!’ en sætning. Men de fleste sætninger indeholder på dansk mindst et subjekt og et verballed. I sprog hvor subjektet kan være indeholdt i verballeddet (fx latin, spansk og italiensk) er sætninger bestående af kun et verballed almindelige. Der er principielt ingen øvre grænse for en sætnings længde.
Traditionelt skelner man mellem hoved- og bisætninger. I dag er det imidlertid almindeligt at bruge betegnelsen helsætning om en sætning der ikke er led i en anden sætning, og betegnelsen ledsætning om en sætning der indgår som en del af en overordnet helsætning. Ønsker man at tale om det der er tilbage når man har fjernet ledsætningerne, kan man anvende udtrykket helsætningsrest.

Eks. Hvis du ringer i morgen, fortæller jeg dig hvad han har sagt
 

       Hele udtrykket er en helsætning. Hvis du ringer i morgen og hvad han har sagt er ledsætninger. Fortæller jeg dig er helsætningsrest eller hovedsætning.

En næsten ufejlbarlig måde at kende forskel på ledsætninger og helsætninger (og helsætningsrester) er at indsætte det nægtende ord 'ikke' i sætningen. Hvis ikke kommer før verballeddet, er sætningen en ledsætning, hvis ikke kommer efter verballeddet er det en helsætning. Hvis vi sætter ikke ind i eksemplet ovenfor, får vi følgende lidt akavede udtryk:

Eks. Hvis du ikke ringer i morgen, fortæller jeg ikke hvad han ikke har sagt

Ledsætninger kan opdeles i nominale og adverbielle ledsætninger. En nominal ledsætning er en ledsætning der fungerer som nominalt led ( subjekt, objekt, prædikat, styrelse el. en del deraf) i den overordnede sætning. Adverbielle ledsætninger fungerer som adverbialer i den overordnede sætning.
 

       Eks. Han sagde at han havde læst sine lektier. (nominal, objekt)
At det forholder sig sådan, er jo indlysende (nominal, subjekt)
Ingen kan lide en der snyder. (nominal, del af objektet en der snyder)

Da han kom hjem, var alle gæsterne gået. (adverbiel, tidsadverbium)
Jeg gør det kun hvis du betaler (adverbiel, betingelsessætning)

Undertiden kan det være hensigtsmæssigt, især i forbindelse med sætningsanalyse på tysk og latin og i forbindelse med oversættelse, at dele ledsætninger op i en række forskellige typer, som de fremgår af nedenstående skema:
      

Ledsætningstyper	Eksempler/markører
Genstandssætning	Tyven sagde (at) han slet ikke havde været i huset
Relativsætning	Det er en fordom (som) jeg er stolt af (se også relativsætninger)
Spørgende	Jeg spurgte Søren hvor han havde været
Betingelsessætning	Hvis du ikke udfører arbejdet, får du ikke din løn
Indrømmelsessætning	Selv om prisen var steget, købte jeg den alligevel
Følgesætning	Han drak sig så fuld (så at) han faldt ned af stolen
Hensigtssætning	Hun har kun gjort det for at alle skal blive imponerede
Tidssætning	Når mor kommer hjem, fortæller jeg hende det hele.
Sammenlignede sætning	I bør opføre jer således som I er blevet opdraget til
Årsagssætning	Han har kun gjort det fordi hun er rig

 

 

Sætningsskema Der findes på dette websted en særdeles kort gennemgang af hovedprincipperne for Diderichsens sætningsskema under overskriften Grammatik 2 sætningsskemaer

 

T

Tillægsmåde (participium) se participium

Tillægsord (adjektiv) se ordklasser og adjektiv

Transitiv

Funktionsmæssigt kan verberne deles op i 3 grupper: Transitive, intransitive og kopulative:

Transitive verber er verber der har, eller kunne have, et objekt (genstandsled)

                           Hunden spiser maden

Intransitive verber kan ikke tage objekt

                           Den drømmer

Kopulative verber konstrueres med subjektsprædikat (omsagnsled). De sætter lighedstegn mellem subjektet (grundleddet) og subjektsprædikatet.

                           Hunden er en labrador

Det er ikke altid helt let at afgøre om et verbum er af den ene eller den anden slags. Fx kan en lang række intransitive verber konstrueres med objekter der ligger tæt på verbets betydningsmæssige indhold ( ’jeg drømte en drøm’, ’jeg tænkte en tanke’). Men en analyse af sætningen vil i det konkrete tilfælde afgøre om verbet er at betragte som det ene eller det anden. 

U

Udsagnsled  (verballed) se syntaks

 

Udsagnsord  (verbum) se ordklasser

 

Underordning (hypotakse) se konjunktion

 

V

Verballed (udsagnsled) se syntaks

 

X

Y

Z

Æ

Ø

 

Å

Årsagssætning (causalsætning ) se sætning

 

 

Slut