Kortfattet dansk morfologi og syntaks

 

Om denne lille grammatik:

Denne lille danske grammatik er først og fremmest beregnet på at skulle anvendes online.

Den er kortfattet og redegør derfor kun for den grundlæggende danske morfologi og syntaks

Løbende tekst er skrevet med sort

Eksempler er alle skrevet med blåt

Fremhævede ting ( fx endelser o. lign.) er skrevet med rødt

 

 
 

Verber

(udsagnsord)

Verberne er grundlaget for sætningen. Med andre ord: Ingen sætning uden verbum. Derimod kan en sætning godt bestå af blot ét verbum. Fx er udsagnet 'Kom!' en sætning,

Verber udtrykker handling eller tilstand.

Er det et verbum?

Prøv at sætte 'at' eller 'jeg' foran ordet.

 I ordbogen angives verber i infinitiv (navnemåde)

Verberne findes på dansk i 3 finitte (sætningsdannende) måder (el. modi): (1) indikativ, (2) imperativ og (3) konjunktiv.

Indikativ (fortællende måde) bruger i almindelige fremsættende sætninger. Indikativ findes i 2 tider: nutid og datid.

Nutid dannes ved at tilføje -r eller -er til infinitiven. (Undtagelser fra denne regel er modalverberne (se senere) og 'ved')

Datid dannes på måder ( regelmæssig og uregelmæssig). De regelmæssige verber danner datid ved at tilføje -ede, -te, eller -de til infinitiven.

Infinitiv Nutid Datid
at spekulere spekulerer spekulerede
at føre fører førte
at kalde kalder kaldte

De uregelmæssige verber bøjes i datid uden at der tilføjes endelser. Derimod skifter vokalen karakter.  ( fx  går - gik, hjælper - hjalp, bliver - blev)

Hvorfor det forholder således fortaber sig til dels i fortidens tåger, men

 

 
 

Substantiver

(Navneord)

Substantiver kaldes på dansk navneord. Substantiver defineres mest entydigt som: de ord der udfylder substantivernes rolle i sproget.

Substantiver betegner (1) konkrete ting og steder virkeligheden (2) levende væsener (3) begreber.

  1. Eksempel på ting og steder

    hus, fartøj, printer, København, Nordjylland,

     

  2. Eksempel på levende væsener

    kvinde, trold, Frederik, mus, ven

     

  3. Eksempel på begreber

    tankegang, kærlighed, dovenskab, sex

(Du bemærker at nogle af navneordene er skrevet med stort. Det er dem der udgør en særlig undergruppe som kaldes proprier ( af proprium = egennavn.)

Er det et substantiv?

Hvis du er i tvivl om et ord er et substantiv, prøv at sætte en el. et foran, eller prøv at sætte det i pluralis. Skrives det med stort er det et proprium.

 

På dansk var der oprindeligt 3 køn, men med tiden er hunkøn og hankøn faldet sammen til et køn fælleskøn, så vi i dag kun har to køn nemlig fælleskøn og intetkøn.

Substantiver bøjes ikke i køn, men kan bøjes i bestemthed:

Fælleskøn

Intetkøn
Ubestemt form Bestemt form Ubestemt form Bestemt form
sofa sofaen menneske mennesket
time timen mod modet
kærlighed kærligheden vejrlig vejrliget
blyant blyanten skab skabet
kanon kanonen brød brødet
jul julen hjul hjulet

Et ords køn er stabilt og ændres ikke. Ganske få ord ( fx cirkus) kan være både intetkøn og fælleskøn.

Hvis et substantiv er sammensat af to substantiver, er det normalt det sidste substantiv der afgør kønnet:

ord ordet navneord navneordet
navn navnet mandsnavn mandsnavnet

Substantiver kan bøjes i tal:

Singularis

Pluralis
Ubestemt form Bestemt form Ubestemt form Bestemt form
dag dagen dage dagene
uge ugen uger ugerne
måned måneden måneder månederne
år året år årene

Skemaet heroer viser de 4 måder at danne pluralis på på dansk, nemlig ved at tilføje e, r, er eller Ø (ingenting).

En del substantiver danner uregelmæssige pluralisformer (fx. høne - høns (el. høner), mand - mænd, and - ænder, fod - fødder)

Mange fremmedord bevarer pluralisformerne fra de sprog de kommer fra ( fx. leksikon - leksika ( el. leksikoner), konto - konti ( el. kontoer), drink - drinks). Mange nyere låneord har dobbeltformer ( fx. e-mail - e-mail el. e-mails), men sandsynligvis vil en af formerne med tiden gå med med sejren og den anden blive glemt.

Bemærk:

Alle substantiver der ender på -er, danner pluralis ved at tilføje -e (fx fører -førere, lærer -lærere)

Alle substantiver der slutter på -or og har mere end én stavelse, danner flertal på -orer (fx senator - senatorer, inspektor - inspektorer)