Almen sprogforståelse

Læreplan for almensprogforståelse

Bilag 8

Stx, december 2004

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Almen sprogforståelse sikrer som del af grundforløbet en fælles basis for det sproglige arbejde i det almene gymnasium og fungerer som en introduktion til valget af de sproglige studieretninger ved at vise, hvordan beskæftigelsen med sprog er en del af den almene dannelse. Almen sprogforståelse er et forløb, hvor sprogene samarbejder om det kernestof, der er fælles for alle gymnasiets sprogfag.

1.2 Formål

Almen sprogforståelse styrker elevernes teoretiske sprogforståelse, samspillet mellem sprogene og studiekompetencen. Eleverne opnår gennem forløbet færdigheder i sproglig analyse af tekster med præcis brug af den relevante terminologi, dvs. grammatiske, pragmatiske, stilistiske og genremæssige termer. Stoffet perspektiveres historisk gennem kendskab til overordnede træk af latinsk ordforråd og grammatik, europæisk sproghistorie og et elementært kendskab til sociolingvistik. Eleverne skal endvidere have kendskab til sproglige læringsstrategier.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– redegøre for sprogets kategorier og anvende en præcis terminologi herom

– gennemføre en syntaktisk analyse af en helsætning

– belyse forskelle mellem de sprog, de møder i gymnasiet

– anvende deres viden om latin og sproghistorie til at redegøre for ordforråd og forskellige former for orddannelse i typiske eksempler fra dansk og de sprog, de møder i gymnasiet

– anvende deres viden om latin og andre sprog til at belyse sammenhænge mellem sprog og kultur

– anvende viden om sproglige genrer og sproghandlinger

– anvende viden om sprognormer til at begå sig i national og international sammenhæng

– anvende forskellige strategier til indlæring af fremmedsprog.

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– sproglig praksis, herunder tale og skrift, udtryks- og indholdsside samt sproghistorie

– grammatisk terminologi og analysefærdighed

– sociolingvistik, herunder standard og variation, norm og individualitet sprog og nationalitet, sprog i globaliseringens tidsalder

– sprog i læringssammenhæng, herunder sproglige læringsstrategier og sprogsyn.

Latindelen, jf. afsnit 3.1.1, omfatter:

– forholdet mellem kasus og ledstilling, morfologi, analytisk–syntetisk sprog

– orddannelse i sproghistorisk sammenhæng, herunder stammer og affikser

– græsk i latin og latin i de moderne europæiske sprog, herunder videnskabssprog

– sprog og kultur, herunder domæner, bevidsthedshistorie, kulturbetinget betydningsindhold, oversættelsesproblematik.

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Undervisningen i almen sprogforståelse tilrettelægges i et samarbejde mellem dansk og fremmedsprog, herunder latin. Det skal ved tilrettelæggelsen sikres, at hele forløbet i almen sprogforståelse er sammenhængende.

Temaerne fra almen sprogforståelse tages løbende op i undervisningen i dansk og de andre sprog, som alle er lige forpligtede på, at undervisningen i almen sprogforståelse integreres i den øvrige sprogundervisning, også efter grundforløbets afslutning.

Almen sprogforståelse har to elementer: sproglig bevidsthed og sproglig analysefærdighed. Undervisningen i de to elementer finder sted parallelt, så det ene element af forløbet ikke isoleres fra det andet. Tilrettelæggelsen skal sikre et samspil mellem teoretiske betragtninger og arbejde med konkrete eksempler på de involverede sprog.

3.1.1 Latins rolle i almen sprogforståelse

Latins rolle i almen sprogforståelse er at konkretisere, eksemplificere og perspektivere de emner, der arbejdes med i forløbet. Der sikres et nært samarbejde mellem undervisningen i latin og i de øvrige discipliner i almen sprogforståelse. Da et vist kendskab til latin er vigtig for forståelse af sproghistorie, grammatik, ordsammensætninger mv. i både dansk og en række fremmedsprog, indgår læsning af korte, lette, tilrettelagte tekster på latin i almen sprogforståelse. Teksterne skal vise konkrete sproglige fænomener, som hører med til en grundlæggende uddannelse i sprog, og hvis indhold giver baggrund for forståelse af den sprog-, kultur- og videnskabshistoriske rolle, latin har spillet og spiller.

3.2 Arbejdsformer

Undervisningen skal tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer, så eleverne udvikler såvel de færdighedsmæssige som de bevidsthedsmæssige sider af almen sprogforståelse. Der arbejdes med både induktive og deduktive arbejdsformer samt med oversigtsmateriale og opgavetyper, herunder internetbaserede opgaver, der fremmer de faglige mål og tilgodeser kernestoffet.

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Forløbet indledes med en screening af elevernes forudsætninger mht. sproglig bevidsthed og analysefærdighed. Her kortlægges elevernes grundlæggende kendskab til ordklasser, bøjningsformer og sætningsanalyse samt til genrer og afsender-modtagerforhold. Undervejs i forløbet testes elevernes udbytte en eller flere gange. Ved testningen kontrolleres udbyttet af både analyse- og bevidsthedsdelen.

Ved afslutningen af almen sprogforståelse evalueres elevernes udbytte af undervisningen. Der gives én ikke medtællende karakter ud fra en helhedsvurdering.

Tilbage til start	Almen sprogforståelse
	ved Sten Stenbæk

	Læreplan for almensprogforståelse Bilag 8 Stx, december 2004 Almen sprogforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Almen sprogforståelse sikrer som del af grundforløbet en fælles basis for det sproglige arbejde i det almene gymnasium og fungerer som en introduktion til valget af de sproglige studieretninger ved at vise, hvordan beskæftigelsen med sprog er en del af den almene dannelse. Almen sprogforståelse er et forløb, hvor sprogene samarbejder om det kernestof, der er fælles for alle gymnasiets sprogfag. 1.2 Formål Almen sprogforståelse styrker elevernes teoretiske sprogforståelse, samspillet mellem sprogene og studiekompetencen. Eleverne opnår gennem forløbet færdigheder i sproglig analyse af tekster med præcis brug af den relevante terminologi, dvs. grammatiske, pragmatiske, stilistiske og genremæssige termer. Stoffet perspektiveres historisk gennem kendskab til overordnede træk af latinsk ordforråd og grammatik, europæisk sproghistorie og et elementært kendskab til sociolingvistik. Eleverne skal endvidere have kendskab til sproglige læringsstrategier. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: – redegøre for sprogets kategorier og anvende en præcis terminologi herom – gennemføre en syntaktisk analyse af en helsætning – belyse forskelle mellem de sprog, de møder i gymnasiet – anvende deres viden om latin og sproghistorie til at redegøre for ordforråd og forskellige former for orddannelse i typiske eksempler fra dansk og de sprog, de møder i gymnasiet – anvende deres viden om latin og andre sprog til at belyse sammenhænge mellem sprog og kultur – anvende viden om sproglige genrer og sproghandlinger – anvende viden om sprognormer til at begå sig i national og international sammenhæng – anvende forskellige strategier til indlæring af fremmedsprog. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: – sproglig praksis, herunder tale og skrift, udtryks- og indholdsside samt sproghistorie – grammatisk terminologi og analysefærdighed – sociolingvistik, herunder standard og variation, norm og individualitet sprog og nationalitet, sprog i globaliseringens tidsalder – sprog i læringssammenhæng, herunder sproglige læringsstrategier og sprogsyn. Latindelen, jf. afsnit 3.1.1, omfatter: – forholdet mellem kasus og ledstilling, morfologi, analytisk–syntetisk sprog – orddannelse i sproghistorisk sammenhæng, herunder stammer og affikser – græsk i latin og latin i de moderne europæiske sprog, herunder videnskabssprog – sprog og kultur, herunder domæner, bevidsthedshistorie, kulturbetinget betydningsindhold, oversættelsesproblematik. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen i almen sprogforståelse tilrettelægges i et samarbejde mellem dansk og fremmedsprog, herunder latin. Det skal ved tilrettelæggelsen sikres, at hele forløbet i almen sprogforståelse er sammenhængende. Temaerne fra almen sprogforståelse tages løbende op i undervisningen i dansk og de andre sprog, som alle er lige forpligtede på, at undervisningen i almen sprogforståelse integreres i den øvrige sprogundervisning, også efter grundforløbets afslutning. Almen sprogforståelse har to elementer: sproglig bevidsthed og sproglig analysefærdighed. Undervisningen i de to elementer finder sted parallelt, så det ene element af forløbet ikke isoleres fra det andet. Tilrettelæggelsen skal sikre et samspil mellem teoretiske betragtninger og arbejde med konkrete eksempler på de involverede sprog. 3.1.1 Latins rolle i almen sprogforståelse Latins rolle i almen sprogforståelse er at konkretisere, eksemplificere og perspektivere de emner, der arbejdes med i forløbet. Der sikres et nært samarbejde mellem undervisningen i latin og i de øvrige discipliner i almen sprogforståelse. Da et vist kendskab til latin er vigtig for forståelse af sproghistorie, grammatik, ordsammensætninger mv. i både dansk og en række fremmedsprog, indgår læsning af korte, lette, tilrettelagte tekster på latin i almen sprogforståelse. Teksterne skal vise konkrete sproglige fænomener, som hører med til en grundlæggende uddannelse i sprog, og hvis indhold giver baggrund for forståelse af den sprog-, kultur- og videnskabshistoriske rolle, latin har spillet og spiller. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen skal tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer, så eleverne udvikler såvel de færdighedsmæssige som de bevidsthedsmæssige sider af almen sprogforståelse. Der arbejdes med både induktive og deduktive arbejdsformer samt med oversigtsmateriale og opgavetyper, herunder internetbaserede opgaver, der fremmer de faglige mål og tilgodeser kernestoffet. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Forløbet indledes med en screening af elevernes forudsætninger mht. sproglig bevidsthed og analysefærdighed. Her kortlægges elevernes grundlæggende kendskab til ordklasser, bøjningsformer og sætningsanalyse samt til genrer og afsender-modtagerforhold. Undervejs i forløbet testes elevernes udbytte en eller flere gange. Ved testningen kontrolleres udbyttet af både analyse- og bevidsthedsdelen. Ved afslutningen af almen sprogforståelse evalueres elevernes udbytte af undervisningen. Der gives én ikke medtællende karakter ud fra en helhedsvurdering.